MØD OP - FOR PRIDE. DENGANG. NU. ALTID.

En kort historie om DM's bærere og queer-protester

ORD AF AMELIA ABRAHAM (HUN/DE)

Som det ultimative protestfodtøj har Dr. Martens spillet en rolle i bevægelsen for LGBTQ+ rettigheder i fem årtier med oprør. Vedtaget af globale queer-fællesskaber som et symbol på at trampe over status quo. Et kig i LGBTQ+'s historie viser at queer-aktivister i spidsen for protester havde DM’s fodtøj på fødderne, mens de kæmpede for de mest marginaliserede i vores samfund. For ikke at nævne DM's tilstedeværelse som en fast bestanddel af undergrunds-queer-musikscener.
​

PRIDE, SAN FRANCISCO, 1989 | FOTOGRAF: PHYLLIS CHRISTOPHER

Den legendariske fotograf Phyllis Christopher fangede i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne den lesbiske scene og forskellige Gay Prides of San Francisco, en by, hvor LGBTQ+ personer fra hele Amerika kom for at være frie.

At 30 % af Dr. Martens medarbejdere globalt identificerer sig som LGBTQ+ er et bevis på den rolle, DM's har spillet i baggrunden for LGBTQ+ fremskridt, og at DM's står for meget mere end blot et moderigtigt valg. Fra regnbue-DM's til Pride, til de stramt snørede støvler, der bæres af læderfællesskaber, glæder vi os til de næste fem årtier, hvor Dr. Martens står i solidaritet med queer-fællesskaber og fejrer selvudfoldelse overalt.

En søgning i queer-arkiverne viser, at DM's støvler og sko først fandt vej til LGBTQ+ fællesskaberne i begyndelsen af 80'erne, da Pride-marcher og protester voksede i momentum over hele Storbritannien. I 1981 tog masser af demonstranter iført DM's fra London til Huddersfield, , hvor de stod i solidaritet med lokale queer-fællesskaber, der stod over for stramninger fra politiet.

Senere samme årti kan medlemmer af AIDS-aktivistgruppen ACT UP ses holde protester i deres DM's støvler på begge sider af Atlanten. Section 28, den britiske lov, der forbyder diskussion om homoseksualitet i skoler og lokale myndigheder, bragte demonstranter ud på gaden i hele Storbritannien.

I mellemtiden begynder historien om DM's sammenfletning med queer-punk-fællesskaber, da subkulturer som Rebel Dykes – lesbiske squattere, kunstnere og aktivister i London og Manchester – kombinerede deres Docs-støvler og -sko med læderjakker, barberede hoveder og mohawks.
​

STOP SECTION 28, STORBRITANNIEN, 1988 | FOTOGRAF: NIGEL HATTON

Margaret Thatchers paragraf 28 (Clause 28) blev den berygtede Section 28, en ændring af loven om lokalstyre, der havde til formål at lukke enhver offentlig diskussion om homoseksualitet ned. Her protesterer hiv-aktivist og forkæmper for LGBTQIA+ rettighede Matthew Hodson mod paragraffen ved en Stop the Clause-march gennem Leeds' gader i 1988 sammen med andre engagerede aktivister.

I USA vendte queer-dokumentarister linsen mod lokalsamfundene ved San Francisco Pride og Dyke March, den lesbiske protestbevægelse, der snart ville blive global. Midt i AIDS-krisen stod disse bevægelser for modstandsdygtighed og trods, og de gjorde det i Dr. Martens-støvler.

Docs var ikke kun et yndlingsfodtøj på gaden i 90'erne, men også til at storme scenen i, ved queercore- og homocore-shows, hvor queer-bevægelsens radikale politik mødtes med punkrock.

OUTRAGE! PROTEST, LONDON, 1990 | FOTOGRAF: STEPHEN MAYES

Protestgruppen OutRage! blev dannet i 1990 af aktivisten Peter Tatchell og andre fremtrædende britiske aktivister som svar på mordet på den homoseksuelle skuespiller Michael Boothe, og de lavede kampagner mod homofobisk vold og mod uretfærdig overvågning af homoseksuelle mænd. Gruppen blev kendt for civil ulydighed, og var aktive i 20 år.

SE VORES VIDEOER OM AT VÆLGE SIN EGEN FAMILIE UNDER AIDS-KRISEN

00'erne markerede et nyt årtusinde for fremskridt for LGBTQIA+, da rettigheder som ægteskab og adoption blev mere udbredt diskuteret. Pride-marcher og protester fortsatte med at sprede sig over hele verden til nye lande i 00'erne, og fremmødet voksede i antal i nøglebyer langt ud over USA og Europa og slog nye deltagerrekorder med millioner af deltagere.

Senere i 00'erne kunne queer-bands som Tegan og Sara og Limp Wrist ses i DM's fodtøj, mens Docs-støvler og -sko kunne ses i queer-fællesskaber som Dykes on Bikes, læderhomoseksuelle og Sisters of Perpetual Indulgence (en samling af queer- og transpersoner og drag queens).

Regeringens modreaktion mod voksende LGBTQ+'s synlighed i 10'erne i lande som Tyrkiet og Rusland blev imødegået af trodsige demonstranter, herunder Pussy Riot, der var iført DM's og en punk-attitude, da de kæmpede mod patriarkatet.

I vestlige lande som Storbritannien, USA, Australien og Tyskland fortsatte kampen for ægteskabsligestilling, mens demonstranter satte spørgsmålstegn ved den voksende kommercialisering af Pride og politiets tilstedeværelse ved begivenheden ved at arrangere deres egne, mere græsrodsprægede Pride-begivenheder - hvor Dr. Martens ofte dukkede op på billederne.

Lesbians and Gays Support The Migrants var en sådan gruppe, påvirket af 80'ernes bevægelse Lesbians and Gays Support the Miners, der i dette tilfælde støttede op om migranter ved flash-protester rundt omkring i Storbritannien.

DYKE MARCH, NYC, 2017 | FOTOGRAF: Joseph Viola

Aktivistgruppen Lesbian Avengers grundlagde Dyke March i New York City i 1993. Hovedformålet med en lesbisk march er at forbedre synligheden for lesbiske og andre queer-kvinder. Begivenheden spredte sig hurtigt til byer i hele USA, Canada og Tyskland. Dyke March er stadig i fuld sving mere end et årti efter, at den blev grundlagt, og fyldte New York i 2017 med queer-personer i alle aldre, der snørede deres Dr. Martens-støvler og gik sammen i solidaritet.

LÆS MERE OM PROTESTENS STYRKE MED AKTIVISTEN PETER TATCHELL

Med fokus på intersektionalitet skubbede grupper som London Trans Pride, der blev grundlagt i 2019, græsrodsånden i 20'ernes queer-bevægelser fremad som et rum for trans-, interkønnede og nonbinære personer til at mødes og kræve deres sikkerhed og anerkendelse.

I 2020, da globale Black Lives Matter-protester gik verden rundt, opstod der protester i London, Brooklyn og andre steder. Deres opfordringer mod vold mod farvede transpersoner giver genlyd i 2023, hvor vi fortsætter med kollektivt at bekæmpe denne presserende grænse i den fortsatte kamp for LGBTQ+'s rettigheder rundt om i verden i dag.
​

Hvis du genkender dig selv på et af billederne ovenfor og gerne vil kontakte os, kan du gøre det på [email protected]

TRANS PRIDE, LONDON, 2021 | FOTOGRAF: BEX WADE

London Trans Pride blev grundlagt i 2019, efter at en anti-transgruppe protesterede mod inklusion af transpersoner i Pride. London Trans Pride er en dedikeret græsrodsdemonstration for transpersoners, nonbinæres og interkønnedes rettigheder, og marcherer her gennem det centrale London i tusindvis og samles på Soho Square til taler og fest.

MERE OM: AMELIA ABRAHAM

Som journalist og forfatter har Amelia skrevet for The Guardian, Observer, Sunday Times, ES Magazine, British Vogue og American Vogue, og har tidligere arbejdet som Commissioning Editor hos VICE, Refinery29 og Dazed Media.

Amelia har også skrevet to bøger: Queer Intentions: A (Personal) Journey Through LGBTQ+ Culture (Picador, 2019) og We Can Do Better Than This (Vintage, 2021), der taler om LGBTQ+ rettigheder og mangfoldighed i medierne, for kulturinstitutioner og inden for brands og organisationer.