HÅNDVÆRK OG
PERSONLIG HISTORIE

EN SAMTALE MED MARK CORFIELD-MOORE

Forenet af vores tilhørsforhold til håndværkskunsten talte vi med den tværfaglige kunstner Mark Corfield-Moore om, hvordan vævning bragte ham tættere på sin kulturarv. Læs videre, for at høre mere om hans håndværk, tradition og for at se vores egen håndlavede Made in England-kollektion.​

MARK CORFIELD-MOORE: Mit navn er Mark Corfield-Moore, og jeg er en maler, der inkorporerer håndvævede tekstiler i min praksis.

DR. MARTENS: kan du beskrive følelsen af at skabe noget håndlavet og mærkbart?​

MARK CORFIELD-MOORE: Jeg synes bestemt, at det at skabe er en måde at tænke på, og det er en anderledes måde at tænke på, men det er samtidig en meget velbegrundet arbejdsmetode. Hvis jeg ikke helt ved, hvad jeg vil male, så stiller jeg ofte væven frem. Når den er klar, ved jeg, hvad jeg vil gøre.​

DR. MARTENS: ​​​Er det vigtigt for dit publikum, at den personlige sammenhæng skinner igennem?

MARK CORFIELD-MOORE: ​​​Jeg synes, det er vigtigt. Forskellen er så, at der er mere på spil, fordi det er min historie. Det er fantastisk, hvor meget mere involveret du bliver, når det kommer fra dig.​

MARK BÆRER VINTAGE ADRIAN TASSEL LOAFERS ​​​

"AT SKABE ER EN MÅDE AT TÆNKE PÅ, OG DET ER EN ANDERLEDES MÅDE AT TÆNKE PÅ"

MARK WEARS VINTAGE ADRIAN TASSEL LOAFERS​

DR. MARTENS: Hvis der er en grænse mellem kunst og håndværk, hvor er den så?​

MARK CORFIELD-MOORE: Det ved jeg ikke. For at være ærlig flirter jeg med begge dele. I sidste ende er håndværk et omfattende, intenst engagement i processen, men du kan sige det om maleri, og du kan sige det om fotografering eller noget andet, så jeg ved egentlig ikke, hvad forskellen er.​

DR. MARTENS: Hvilken betydning tror du håndværk har for det moderne samfund?​

MARK CORFIELD-MOORE: Jeg synes, det er så vigtigt. Folk er så adskilt fra at vide, hvordan noget er lavet, eller hvor noget kommer fra. Jeg var ikke klar over hvor kompliceret, det er at lave DM's sko. Men efterhånden som vores verden bliver mere digital, mister vi vores hænder, og hvad vi kan gøre med dem, så jeg er bare virkelig taknemmelig for, at jeg kan bruge dem hver dag på en måde, der giver mening.​

MARK BÆRER 1461 MADE IN ENGLAND BUCK RUSKINDSSKO​​​

DR. MARTENS Hvornår indarbejdede du først vævning i dit arbejde?​

MARK CORFIELD-MOORE: Jeg begyndte først at væve i det sidste år af min Masters uddannelse, cirka for tre eller fire år siden. Jeg har altid været interesseret i tekstiler og stoffer, og jeg lavede en masse silketryk. Men efter et stykke tid føltes alt som om, jeg bare påførte noget på en overflade. Jeg ønskede virkelig, at det billede, jeg skabte, skulle indlejres og være en del af selve processen. Så det var som et andet lag af detaljer, som jeg ønskede at blive involveret i. Jeg var på udkig efter at involvere mig selv i en langvarig proces og en rutine. Og jeg tror, at vævning virkelig grundfæster mig, fordi det er sådan en lang proces at gøre væven klar.

"EFTERHÅNDEN SOM VORES VERDEN BLIVER MERE DIGITAL, MISTER VI VORES HÆNDER, OG HVAD VI KAN GØRE MED DEM"

DR. MARTENS: Kan du fortælle os, hvordan du blev involveret i traditionelle teknikker?​

MARK CORFIELD-MOORE: Min kunstpraksis, der specifikt inkorporerer vævning, lod mig vende tilbage i kontakt med min thailandske kulturarv. Og det har bragt mig tilbage til Thailand flere gange for at lære traditionelle teknikker der. Og så tager jeg ofte tilbage til Nan, som er ved den nordlige grænse til Laos, for at lære af de lokale vævere der, for at lære traditionel ikat, besøge mine fætre og kusiner og lære min familie at kende. Jeg ville ellers ikke have haft den mulighed, for hvorfor skulle jeg tilbringe to måneder i Thailand? Det er så rart at føle, at der er en forbindelse mellem det, jeg laver nu, og hvad min bedstemor ville have gjort.

MARK BÆRER PENTON BEX-LÆDER LOAFERS​​​

DR. MARTENS: Hvor meget af din kulturarv er relateret til dit arbejde?​

MARK CORFIELD-MOORE: Jeg tror, det er skinnet mere igennem i den seneste tid. Jeg anskuer mit arbejde som før lockdown og efter lockdown. Under lockdown, begyndte jeg at bruge mine egne tegninger og også bruge min egen thailandske kulturarv og erfaring med at være en del af den britiske thailandske diaspora. Min kulturarv gik igen i samtaler, og jeg tænkte bare, at jeg skal tage ejerskab nu. Jeg tænkte, at hvis folk vil sætte mig i den bås, så var det måske bedst, at skabe en række værker fra min barndom eller mit liv. Så jeg lavede en række ting, der ikke ville give mening for nogen anden. Men for mig, gør de.​

DR. MARTENS: Hvad er ikat-teknikken?​

MARK CORFIELD-MOORE: Det er en væveteknik, der findes i Thailand og langs den gamle silkerute. Hvad jeg virkelig kunne lide ved ikat var, at det er kendt for sin lidt ujævne, slørede æstetik. Og jeg syntes, det lignede et ujævnt, digitalt billede. Men det, der virkelig er interessant ved ikat, er, at der farves et billede på trådene, før de væves. Det virker som om, at det er overgangen mellem maleri og tegning med tekstiler. Man kan drage paralleller til min kulturarv, men stoffet i sig selv er i princippet også et nomadisk materiale, og det er derfor, jeg virkelig nyder det. Traditionelt blev det brugt til telte eller tæpper. Ting der altid var på farten. Og jeg kunne virkelig godt lide denne ide om at bevæge sig fremad.

DR. MARTENS: Hvordan tilpasser du en traditionel teknik for at få den til at føles moderne?

MARK CORFIELD-MOORE: Processen er traditionel, men fordi mit kildemateriale kommer fra mig, tror jeg, det på en eller anden måde vil fremstå som værende moderne. Man skal ikke være for afhængig af processen. Jeg praktiserer ikke traditionel ikat, da det ville betyde farvning af trådene, men jeg bruger maling, så der er mere frihed. Min hånd er mere tydelig.

"JEG BEGYNDTE AT BRUGE MINE EGNE TEGNINGER OG OGSÅ BRUGE MIN EGEN THAILANDSKE KULTURARV OG ERFARING MED AT VÆRE EN DEL AF DEN BRITISKE THAILANDSKE DIASPORA."