HÅNDVÆRK -
EN UNIVERSEL FORBINDELSE
En samtale med Bisila Noha
For at fejre vores håndlavede Made In England-kollektion satte vi os ned med keramikkunstneren Bisila Noha for at tale om hendes arbejde, hendes rejse og vores medfødte menneskelige forbindelse til håndværk.
HÅNDVÆRK -
EN UNIVERSEL FORBINDELSE
En samtale med Bisila Noha
For at fejre vores håndlavede Made In England-kollektion satte vi os ned med keramikkunstneren Bisila Noha for at tale om hendes arbejde, hendes rejse og vores medfødte menneskelige forbindelse til håndværk.
Dr. Martens: Kan du fortælle os, hvem du er, og hvad du laver?
Bisila Noha: Jeg er Bisila Noha, og jeg er keramikkunstner. I øjeblikket laver jeg skulpturelle genstande. Jeg arbejder på projekter, hvor der er en idé, som jeg gerne vil udforske, og så laver jeg noget, der passer til det.
Dr. Martens: Hvad var din første interaktion med ler?
Bisila Noha: For omkring ni år siden, da jeg flyttede til London, sagde en ven til mig, "Jeg er lige startet i en keramikklasse, vil du med?" Jeg havde aldrig rørt ved ler før, og første gang jeg gjorde det, var det så magisk. Følelsen af leret, der vokser i mine hænder og hjulets bevægelse og det hele. Jeg elskede det bare. Jeg tror ikke, jeg nogensinde vil glemme den dag.
Dr. Martens: Hvad lavede du før London og ler?
Bisila Noha: Jeg er født og opvokset i Spanien, og jeg boede mange forskellige steder som Tyskland, Østrig og USA, og på et tidspunkt ville jeg tage et andet sted hen. Og fordi jeg havde mange venner i London, flyttede jeg hertil. Men min baggrund har ikke noget med ler at gøre. Jeg var faktisk oversætter.
Dr. Martens: Kan du fortælle os, hvem du er, og hvad du laver?
Bisila Noha: Jeg er Bisila Noha, og jeg er keramikkunstner. I øjeblikket laver jeg skulpturelle genstande. Jeg arbejder på projekter, hvor der er en idé, som jeg gerne vil udforske, og så laver jeg noget, der passer til det.
Dr. Martens: Hvad var din første interaktion med ler?
Bisila Noha: For omkring ni år siden, da jeg flyttede til London, sagde en ven til mig, "Jeg er lige startet i en keramikklasse, vil du med?" Jeg havde aldrig rørt ved ler før, og første gang jeg gjorde det, var det så magisk. Følelsen af leret, der vokser i mine hænder og hjulets bevægelse og det hele. Jeg elskede det bare. Jeg tror ikke, jeg nogensinde vil glemme den dag.
Dr. Martens: Hvad lavede du før London og ler?
Bisila Noha: Jeg er født og opvokset i Spanien, og jeg boede mange forskellige steder som Tyskland, Østrig og USA, og på et tidspunkt ville jeg tage et andet sted hen. Og fordi jeg havde mange venner i London, flyttede jeg hertil. Men min baggrund har ikke noget med ler at gøre. Jeg var faktisk oversætter.
"NÅR JEG HÆNGER UD MED KVINDER FRA EN AFSIDESLIGGENDE LANDSBY, SER DET UD SOM OM, JEG IKKE HAR NOGET TIL FÆLLES MED DEM, MEN GENNEM LER KAN VI KOMMUNIKERE, OG VI KNYTTER BÅND."
Dr. Martens: Tror du, at dit arbejde som oversætter påvirker det, du skaber nu?
Bisila Noha: Det tror jeg. På grund af min interesse for sprog og for at rejse og udforske steder. Jeg elsker at rejse og udforske forskellige måder at fremstille ting og udleve traditioner på. Jeg siger altid, at ler er et universelt sprog. Når jeg hænger ud med kvinder fra en afsidesliggende landsby, virker det som om, jeg ikke har noget til fælles med dem, men gennem ler kan vi kommunikere, og vi knytter bånd.
"NÅR JEG HÆNGER UD MED KVINDER FRA EN AFSIDESLIGGENDE LANDSBY, SER DET UD SOM OM, JEG IKKE HAR NOGET TIL FÆLLES MED DEM, MEN GENNEM LER KAN VI KOMMUNIKERE, OG VI KNYTTER BÅND."
Dr. Martens: Tror du, at dit arbejde som oversætter påvirker det, du skaber nu?
Bisila Noha: Det tror jeg. På grund af min interesse for sprog og for at rejse og udforske steder. Jeg elsker at rejse og udforske forskellige måder at fremstille ting og udleve traditioner på. Jeg siger altid, at ler er et universelt sprog. Når jeg hænger ud med kvinder fra en afsidesliggende landsby, virker det som om, jeg ikke har noget til fælles med dem, men gennem ler kan vi kommunikere, og vi knytter bånd.
Dr. Martens: Forsøger du at lave ting, som du mener, har et fælles sprog? Forventer du, at alle har en lignende reaktion på dit arbejde?
Bisila Noha: Jeg tror ikke, at alle, der støder på mit arbejde eller historierne bag det, vil reagere på samme måde. Alligevel føler jeg, at jeg berører meget menneskelige emner. Lige nu fokuserer jeg på identitet og kulturarv, og i særdeleshed kvinders historie og kvinders usynlighed. Så ja, mange mennesker kan relatere til deres egen oplevelse af at bevæge sig ind i kulturer eller udforske deres identitet. Fordi ler har været med mennesker altid, bringer det os alle sammen. For mig er ler meget grundlæggende. Det bringer mig tilbage til mine egne grundlæggende instinkter som menneske. Og det er noget vi alle kan dele.
"FOR MIG ER LER MEGET GRUNDLÆGGENDE. DET BRINGER MIG TILBAGE TIL MINE EGNE GRUNDLÆGGENDE INSTINKTER SOM MENNESKE. OG DET ER NOGET VI ALLE KAN DELE."
Dr. Martens: Hvordan lærer du nye teknikker?
Bisila Noha: Jeg har taget kurser, haft lærepladser og ophold og set, hvordan andre mennesker skaber. Jeg skræddersyer mit uddannelsesprogram til det, der er spændende for mig i mit liv på det tidspunkt.
Dr. Martens Forsøger du at lave ting, som du mener, har et fælles sprog? Forventer du, at alle har en lignende reaktion på dit arbejde?
Bisila Noha: Jeg tror ikke, at alle, der støder på mit arbejde eller historierne bag det, vil reagere på samme måde. Alligevel føler jeg, at jeg berører meget menneskelige emner. Lige nu fokuserer jeg på identitet og kulturarv, og i særdeleshed kvinders historie og kvinders usynlighed. Så ja, mange mennesker kan relatere til deres egen oplevelse af at bevæge sig ind i kulturer eller udforske deres identitet. Fordi ler har været med mennesker altid, bringer det os alle sammen. For mig er ler meget grundlæggende. Det bringer mig tilbage til mine egne grundlæggende instinkter som menneske. Og det er noget vi alle kan dele.
"FOR MIG ER LER MEGET GRUNDLÆGGENDE. DET BRINGER MIG TILBAGE TIL MINE EGNE GRUNDLÆGGENDE INSTINKTER SOM MENNESKE. OG DET ER NOGET VI ALLE KAN DELE."
Dr. Martens: Hvordan lærer du nye teknikker?
Bisila Noha: Jeg har taget kurser, haft lærepladser og ophold og set, hvordan andre mennesker skaber. Jeg skræddersyer mit uddannelsesprogram til det, der er spændende for mig i mit liv på det tidspunkt.
Dr. Martens: Synes du, at det er vigtigt at videregive traditionelle færdigheder?
Bisila Noha: Det er meget vigtigt at videregive traditionelle måder at skabe eller forlade eller se og forstå verden på, fordi vi plejede at være mere forbundet med vores miljøer og til vores samfund. Og nu går det tabt. Jeg tror, at det at være forankret i vores historie, vores traditioner og alle disse ting får os til at føle os mere forbundet. Jeg tror, det er vigtigt at kigge ind i fortiden for at finde en bedre vej fremad i enhver disciplin.
"DET ER MEGET VIGTIGT AT VIDEREGIVE TRADITIONELLE MÅDER AT SKABE ELLER FORLADE ELLER SE OG FORSTÅ VERDEN PÅ, FORDI VI PLEJEDE AT VÆRE MERE FORBUNDET MED VORES MILJØER OG TIL VORES SAMFUND."
Dr. Martens: Hvordan skinner kulturarv eller ideen om en fælles historie igennem i dit arbejde?
Bisila Noha: I de sidste to-tre år har jeg kigget på vores fælles kulturarv og min egen. Jeg kommer fra en blandet kultur og har flyttet og rejst rundt. Jeg har altid følt, at jeg er midt imellem eller midt i tingene, så jeg vurderer eller udfordrer eller genovervejer, hvordan vi ser på kulturarv, og hvordan vi som vestlige mennesker ofte vælger at glemme ting. I dette tilfælde har vi kvinder fra den sydlige del af kloden, som har skabt med deres hænder, og det er ikke blevet værdsat gennem vores historie. Jeg forsøger at fejre den slags historier og den historie gennem min fremstilling.
Dr. Martens: Tror du, at der er en linje der adskiller en kunstner og en håndværker?
Bisila Noha: Det er et svært spørgsmål. Og især som keramiker, som pottemager, en der arbejder med ler, har den opdeling mellem kunst og kunsthåndværk været historisk udfordrende. Og man kan sige, at en håndværker er en, der finpudser denne ene færdighed eller noget særligt, og gennem gentagelser kan du måske mestre det. Det faktum, at håndværk er noget, der historisk og globalt er blevet udført af kvinder, der skaber ting, som vi bruger i hjemmet. Og jeg tror, at vi ikke værdsætter dem så meget. For mig burde der ikke være et skel, fordi det er det samme, hvis én person dedikerer deres liv og lidenskab til at lave noget meget smukt, uanset om det er funktionelt eller ej.
Dr. Martens: Synes du, at det er vigtigt at videregive traditionelle færdigheder?
Bisila Noha: Det er meget vigtigt at videregive traditionelle måder at skabe eller forlade eller se og forstå verden på, fordi vi plejede at være mere forbundet med vores miljøer og til vores samfund. Og nu går det tabt. Jeg tror, at det at være forankret i vores historie, vores traditioner og alle disse ting får os til at føle os mere forbundet. Jeg tror, det er vigtigt at kigge ind i fortiden for at finde en bedre vej fremad i enhver disciplin.
Dr. Martens: Hvordan skinner kulturarv eller ideen om en fælles historie igennem i dit arbejde?
Bisila Noha: I de sidste to-tre år har jeg kigget på vores fælles kulturarv og min egen. Jeg kommer fra en blandet kultur og har flyttet og rejst rundt. Jeg har altid følt, at jeg er midt imellem eller midt i tingene, så jeg vurderer eller udfordrer eller genovervejer, hvordan vi ser på kulturarv, og hvordan vi som vestlige mennesker ofte vælger at glemme ting. I dette tilfælde har vi kvinder fra den sydlige del af kloden, som har skabt med deres hænder, og det er ikke blevet værdsat gennem vores historie. Jeg forsøger at fejre den slags historier og den historie gennem min fremstilling.
Dr. Martens: Tror du, at der er en linje der adskiller en kunstner og en håndværker?
Bisila Noha: Det er et svært spørgsmål. Og især som keramiker, som pottemager, en der arbejder med ler, har den opdeling mellem kunst og kunsthåndværk været historisk udfordrende. Og man kan sige, at en håndværker er en, der finpudser denne ene færdighed eller noget særligt, og gennem gentagelser kan du måske mestre det. Det faktum, at håndværk er noget, der historisk og globalt er blevet udført af kvinder, der skaber ting, som vi bruger i hjemmet. Og jeg tror, at vi ikke værdsætter dem så meget. For mig burde der ikke være et skel, fordi det er det samme, hvis én person dedikerer deres liv og lidenskab til at lave noget meget smukt, uanset om det er funktionelt eller ej.
